Konkurrencehold

Info

KONKURRENCE

Konkurrence svømning i Ringe Svømme-Klub er et tilbud til børn og unge der vil mere end bare lære at svømme. Man bliver typisk udtaget til konkurrence hold fra svømmeskolen.Vi har et kvalificeret og motiveret hold af gode trænere, som hele tiden sørger for at udvikle og dygtiggøre de unge talenter.
 

Holdbeskrivelser K-afdelingen sæson 2023/2024.


K1 – udtaget hold.

K1 er klubbens førstehold og for konkurrencesvømmere, som går efter deltagelse i de vestdanske og danske mesterskaber. På K1 arbejdes målrettet efter at blive den bedste svømmer man kan være, både i og uden for bassinet. Mentaltræning er derfor også en del af programmet. K1-svømmerne arbejder tæt sammen med deres træner i forhold til målsætninger for kommende sæsoner. Desuden kan man deltage i klubbens øvrige sociale arrangementer (træningslejre, Nordhorn, invitationsstævner mm.) efter lyst. Der er træning 6 gange pr. uge, heraf 4 gange med dryland/styrketræning. Der er desuden mulighed for morgentræning efter aftale med træneren. Det forventes at man deltager til 5 træninger pr. uge. Andet skal aftales med træneren.

Træner: Jannik Vilhelmsen. 

Kontingent 2700,-

K2 – udtaget hold.

K2 er konkurrencesvømning for yngre svømmere. På holdet vil der blive arbejdet bredt med teknikken i de 4 svømmediscipliner, med at styrke kroppen i forhold til svømning og med sociale relationer. K2-svømmere arbejder mod deltagelse i fynske, regionale og vestdanske mesterskaber, samt også danske mesterskaber for nogle af svømmerne. Det forventes at man deltager i relevante stævner efter aftale med træneren på holdet. Der er træning 5 gange pr. uge, hvoraf 3 gange er med dryland/styrketræning. Det forventes at man deltager til minimum 4 svømmetræninger pr. uge. Andet skal aftales med træneren.

Træner: Thea Madsen, i samarbejde med Nikolaj Kiel og Cecilie Ahrentse.

Kontingent 2400,-

 

K3 – udtaget hold.

K3 er konkurrencesvømning for svømmere i alderen 9-13 år. Her vil der blive arbejdet bredt med teknikken i de 4 svømmediscipliner, med at styrke kroppen i forhold til svømning og med sociale relationer. K3-svømmere arbejder mod deltagelse i fynske, regionale og vestdanske mesterskaber. Det forventes at man deltager i relevante stævner efter aftale med træneren på holdet.

Der er træning 4 gange pr. uge, hvoraf 3 gange er med dryland. Det forventes at man deltager til minimum 3 træninger pr. uge. Andet skal aftales med træneren.

Træner – Thea Madsen, Caroline Broholm og Cecilie Ahrentsen.

Kontingent 2200,-

KS – udtaget hold.

KS er konkurrencesvømning for svømmere i alderen 14-20 år Svømmere, der ønsker at træne seriøst, 3-4 gange ugentligt, de to gange også med dryland/styrketræning. Kommer til intensive, kortere træningsforløb, hvor der svømmes effektivt, typisk med sprint som mål, og også med fokus på teknik, detaljer og det sociale samvær med de andre svømmere. KS-svømmere arbejder mod deltagelse i fynske, regionale og vestdanske mesterskaber, samt evt. også Danske Mesterskaber, ikke mindst DMH. Desuden kan man deltage i klubbens øvrige sociale arrangementer (træningslejre, Nordhorn, invitationsstævner mm.) efter lyst. Det forventes, at svømmerne deltager i relevante stævner efter aftale med træneren på holdet.

Træner: Nikolaj Kie.

Kontingent ????,-

K+ - udtaget hold.

K+2 er for seniorsvømmere (17+), som ønsker en god og alsidig svømmetræning. Der er højt tempo og intensitet, programmer med alle svømmediscipliner og en træner, der kan svinge pisken. Man kan efter lyst og evner deltage i klubbens egne stævner samt andre regionale stævner og Danske Master Mesterskaber. Desuden kan man deltage i klubbens øvrige sociale arrangementer (træningslejre/Nordhorn etc.) efter lyst. Der er træning 2 gange om ugen, hvoraf 1 træning er med dryland/styrketræning. Det forventes at man deltager i de to ugentlige træninger.

  Træner: Mads Himmelstrup 

Kontingent 1300,-
 

Talentholdet – udtaget hold.

Talentholdet er for svømmere, som har lyst til at prøve kræfter med svømning som konkurrencesport. Der arbejdes med teknik inden for alle 4 svømmediscipliner, starter og vendinger, og der tilbydes drylandtræning 1 gang om ugen. Dryland er styrketræning med fokus på de svømmerelaterede muskelgrupper. Vores drylandprogrammer er udarbejdet i samarbejde med en fysioterapeut. Det forventes at man deltager i klubbens egne stævner samt stævner under FynSvøm (samarbejde mellem fynske svømmeklubber), som er tilpasset den enkelte svømmers færdigheder. Der er nybegynderstævner som FynBørn og de lidt større FynRundtstævner. For alle stævner gælder det, at trænerne hjælper med at vælge det rigtige og der er altid hjælp på kanten. Nye svømmeforældre er altid velkomne til at rette henvendelse til K-udvalget eller trænerne, hvis man er i tvivl. Der er træning 2 gange om ugen.

Træner – Thilde Lundsfryd og Kathrine Hvidberg, assisteret af Aksel Damsted Lund og Mathias Mygind.

Kontingent 1700,-

 

Ø-MAX - Udtaget hold.

Ø-MAX er et hold, som er lavet for at både svømmer og træner kan se hinanden an. Svømmeren skal prøve, om svømning er noget for ham/hende, og træneren skal have mulighed for at se, om både lysten og evnerne er der for at kunne svømme konkurrencesvømning. I første omgang betyder en plads på Ø-MAX, at man får tilbudt en ekstra træning hver torsdag ved siden af pladsen på sit almindelige Ø-hold. På ØMAX træner man videre inden for de 4 svømmearter, samt lærer en masse om teknik, starter og vendinger. Svømmetræningen leges ind og der er altid tid til lidt hygge i træningen. En del af at være på Ø-MAX, er at deltage i stævner. Vi har i Ringe Svømme-Klub nogle årligt tilbagevendende stævner, som man forventes at deltage i. desuden er der på Fyn et samarbejde mellem svømmeklubberne, som hedder FynSvøm. Her afholdes der også specielle begynderstævner, hvor der tages højde for børnenes alder og niveau.

Træner – Thilde Lundsfryd og Kathrine Hvidberg, assisteret af Aksel Damsted Lund og Mathias Mygind

Kontigent???

 

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Rutevejledning