H2Odense har inviteret en af Team Danmarks sportspsykologer ind til at holde et oplæg omkring konkurrencesvømning og de mentale muligheder og udfordringer. Formålet er igen at få inspiration og viden til at styrke svømningen på Fyn. Vi håber det har interesse for jeres trænere forældre og/eller ældste svømmere.

Sted: Auditorium U140 på SDU (Find vej her: maps.sdu.dk)

Dato: 14/11-18

Tid: Kl. 1830-2030

Målgruppe: Oplægget er henvendt til trænere, forældre og ældre svømmere

Oplægsholder: Carsten Hvid Larsen er cand. Scient i idræt, European Master i Sport and Exercise Psychology og Ph.D indenfor talentudvikling og sportspsykologi. Han er ansat halvtid som studielektor i talentudvikling og sportspsykologi ved Syddansk Universitet i forskningsenheden LETS – Learning and Talent in Sport. I resten af tiden arbejder han som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, hvor han hjælper trænere og atleter med at håndtere pres, udvikle mental sundhed og støtter udviklingen af højtydende teams. Han arbejder med atleter der har deltaget i EM, VM og OL.

Programmet er følgende:

  • Myter indenfor mental træning og sportspsykologi: hvad er det og hvad kan det bruges til?
  • Introduktion til mental træning og sportspsykologi: et overblik over området
  • Udfordringer på det mentale område: gruppearbejde for forældre, trænere og svømmere
  • Opsamling fra grupperne i plenum og identifikation af vigtige mentale områder: mine perspektiver og gode råd omkring hvad der er vigtigt at arbejde med for henholdsvis forældre, trænere og atleter
  • Afrunding og spørgsmål

Tilmelding: Tilmelding sker ved henvendelse til klubchef@h2odense.dk

Pladser: Der er begrænset pladser og fordeles efter først til mølle princippet

Rutevejledning