Klubmodul henter siden
(K2) Konkurrencehold
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Sideløbende med svømmeskolen har vi også en konkurrenceafdeling for de bedre og mere målbevidste svømmere. Konkurrenceafdelingen består af følgende hold:

·        Ø-MAX (6-10 år)

·        Talenthold (6-12 år)

·        K2 (8-12 år)

·        K1 (10-? år)

·        K+ (12-? år)

·        KV (15-? år)

Fælles for alle holdene er, at det er ”lukkede” hold – det vil sige, at man kun kan deltage på holdene ved at blive udtaget af en træner. Vores konkurrencetrænere er flere gange om året rundt på klubbens øvrige hold for at se på talenterne – og holdenes egne trænere vil også kunne anbefale svømmere til konkurrenceholdene. Skulle du/I være interesseret i et af konkurrenceholdene, så tag endelig kontakt til Gitte Hemmeløff på konkurrence@rsksvoem.dk. Hun vil kunne fortælle mere om holdene samt arrangere en prøvetræning.
 

K2
Når trænerne vurderer ens niveau til at være godt nok, kan man blive tilbudt en plads på klubbens K2-hold. Dette hold er for de svømmere, som vil konkurrencesvømning. Der er her træning 4 gange om ugen med dryland de 3 af dagene. K2 svømmerne deltager i klubbens stævner, FynRundt, Fynske Mesterskaber, Regionsmesterskaber og de dygtigste deltager også i Danmarksmesterskaber.

K1
For de ældre og dygtigste konkurrencesvømmere, er der mulighed for at komme på klubbens førstehold – K1. Der er her træning 5 gange om ugen med dryland de 4 af dagene. For K1-svømmerne forventes det, at de giver alt, hvad de kan, for deres sport. Ligesom K2-svømmerne deltager de i klubbens stævner samt diverse regionale og nationale mesterskaber.

K+
Sideløbende med K2 og K1 tilbyder vi svømning på K+. Holdet K+ er for de svømmere, som ikke har tid, kræfter eller mulighed for at svømme med samme intensitet som K1’s svømmere. Det kan være skolen, skader eller noget helt tredje som gør, at svømmeren ikke har muligheden. Vil du stadig gerne svømme konkurrencesvømning og have hård træning, samtidig med at du er en del af det fantastiske sammenhold, som der er på et svømmehold (K+ er absolut klubbens mest sociale hold!), så kom med på holdet! Der er mulighed for op til 4 gange træning om ugen på K+, heraf tre gange med dryland. På K+ deltager du i klubbens egne stævner og alt efter lyst også i regionale stævner.

KV
Til sidst har vi et hold kaldet KV – konkurrenceveteranerne. Her kan tidligere konkurrencesvømmere, som stadig vil have en intensiv træning, men ikke har tiden til at svømme så meget på grund af uddannelse, deltage i K1-træningen. KV’erne deltager i det antal træninger, som de har overskud til – dog gerne 2 eller flere om ugen. Du kan som KV’er deltage i den mængde stævner, du har overskud til.

 
Læs mere
Startdato
07.09.2019
Slutdato
28.04.2020
Tid/Sted
Tirsdag 18:50-20:10 Ringe Svømmehal, Ringe Torsdag 16:00-17:30 Ringe Svømmehal, Ringe Fredag 16:00-17:20 Ringe Svømmehal, Ringe Lørdag 08:30-10:00 Ringe Svømmehal, Ringe
Pris
1340,00 kr.
33% rabat fratrukket.

Rutevejledning