BABYHOLD
4 uger til 1 år
Forælder med i vandet
Varmtvandsbassin
Babysvømning er i alderen fra 4 uger - 1 år. Babyen kan begynde til svømning, når navlen er helet og tør, så der ikke er risiko for infektion. Til babysvømning skal barnet have badeble på, samt tætsiddende badebukser uden på badebleen, for at undgå uheld i vandet.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassin, i vand der er 34° varmt. Holdet varer 30 min. hvoraf ca. 20-25 min. er undervisning og 5-10 min. er fri leg. 
Undervisningen består af sanglege, øvelser med redskaber, øvelser i form af at flyde på maven og ryggen, samt at dyk er en naturlig del af svømningen og til sidst fri leg i bassinet.
Der vil være en ansvarlig træner og en hjælpetræner, som varetager undervisningen.
Formålet med babysvømning:
Hovedfokus for babysvømning vil være at skabe tryghed i og under vand, derfor er dyk en naturlig del af svømningen. Det vigtigste er, at alle øvelser foregår på barnets præmisser, og vi voksne lytter og ser barnets mindste signaler.
Undervisningen foregår gennem leg, så barnet bevarer vandglæden gennem de forskellige øvelser. Der arbejdes via lege, med diverse flyde- og balanceøvelser, samt bevægelse på maven og ryggen ved hjælp af arme og ben. Der inddrages forskellige legeredskaber, som er med til at udvikle og stimulere barnets egen fremdrift og blive mere selvstændig i vandet. Babysvømningen er ligeledes med til at udvikle barnets sansemotorik, og barnets sociale udvikling i samspil med forældre, instruktør og andre babyer.
 
Vigtigt !
Barnet meldes til på det rigtige hold i forhold til barnets konkrete alder. Der må ikke tilmeldes på et hold, hvor barnet ikke har den beskrevne alder. HVIS I som forældre tænker, barnet bør svømme på et andet hold, så kan der måske dispenseres, men så er det i samråd med instruktørerne på holdet. Barnet bliver som udgangspunkt på det samme hold i hele sæsonen.