Håndbog for svømmeforældre i Ringe Svømme-Klub

Denne håndbog er skrevet primært til nye svømmeforældre, der ikke har kendskab til svømmesporten, og som derfor vil komme ud for en del ord og begreber, som er totalt ukendte. Det er vort håb, at I dermed vil finde jer mere hjemme i sporten til glæde for jer selv og jeres børn.

Konkurrencesvømning har mange fordele som rækker ud over bare at blive bedre til at svømme. Kammeratskabet mellem svømmere er unikt, og mange svømmere forbliver venner hele livet igennem. Udover samværet med gode mennesker tilbyder svømningen ligeledes en alsidig form for træning af hele kroppen, som man kan blive ved med at træne hele livet.

Konkurrencesvømning skal være sjovt, spændende og givende. I takt med at jeres børn finder sig til rette i konkurrenceafdelingen, begynder de også at lære, hvordan man konkurrerer mod andre og ikke mindst mod sig selv. De lærer at respektere modstanderne uden derved at sige, at de syntes, det er sjovt at blive slået. Mange børn forbedrer sig hurtigt i takt med at deres krop vokser, og deres teknik bliver forbedret. Hovedvægten ligger på den tekniske del. Men det konditionsmæssige aspekt får en større og større plads, hver gang jeres barn er til svømning.

Konkurrencesvømning handler meget om at bryde grænser. Både i forhold til distancer der svømmes, en måske endnu mere i forhold til grænserne for, hvad ens krop faktisk kan klare. I denne sammenhæng er det trænernes opgave hele tiden at udfordre og presse jeres barns grænser. For meget pres giver ingen resultater men for lidt pres giver på den anden side heller ingen gevinst ved stævnerne. På holdene efter Talentholdet forøges træningsmængden og her trænes 3, 4 og 5 gange om ugen. Dette betyder ikke hård konditionsmæssig træning hver gang. En god træning kan også godt være meget teknisk funderet. Vil man svømme stærkt som en fisk skal man også bruge meget tid på at lege i vandet, så man lærer, hvordan man bevæger sig på forskellige måder i vandet. Og der er heller ingen tvivl om at de svømmere, der ender øverst på præmieskamlen er dem, der bruger mest tid i vandet.

Hold i Konkurrence afdeling

K1

K1 er RSK’s førstehold, derfor er der også krav til, at man som svømmer yder det bedste hver gang, man er til træning eller til stævne, samt at man vil træne 5 gang om ugen (10 timer pr. uge + drylandtræning 3 til 4 gange om ugen). Det forventes, at svømmeren prioriterer svømningen. Dvs. møder til træning hver gang, deltager i træningslejren, samt deltager i de udvalgte stævner. Det forventes desuden, at forældre er aktive i RSK i løbet af året.

K2

På K2 svømmes der 3-4 gange om ugen med en ugentlig drylandtræning. Svømmer man på K2 forventes det, at man møder op til træning og yder sit bedste hver gang. Der vil være 10-12 stævner pr. år. De fleste på Fyn men også nogle i Jylland og på Sjælland og endda et par stykker i udlandet. Fælles mål for holdet er at høste så mange medaljer som muligt til FÅM samt at gøre svømmerne kompetente til at svømme på K1.

K+

KV
 
T-holdet

T-holdet træner to gange om ugen, og svømmerne deltager i ca. 8 stævner på en sæson. På T-holdet lægges der vægt på såvel teknik som kondition.

Ø-max

Ø-maxholdet er overgangen mellem Ø-holdene og konkurrenceholdene. Her får svømmerne mulighed for at prøve, om svømning skal være deres sport, og om deltagelse i stævner overhovedet er noget for dem. Der bliver undervist en del i teknik. Svømmeren fortsætter med at svømme en gang om ugen på det sædvanlige Ø-hold, og får ekstra mulighed for at træne endnu engang om ugen på Ø-maxholdet.

Kommunikation i K-afdelingen

Den primære kommunikation sker via klubbens hjemmeside www.rsksvoem.dk. Her kan I finde information om kommende stævner, resultatlister og meget mere.

To gange om året modtager T- og K-svømmere en halvårsseddel. På denne seddel er anført de stævner svømmerne skal deltage i. Der er desuden anført hvilke forældre, der skal varetage forskellige funktioner ved de forskellige stævner. Det kan være et officialjob, et forplejningsjob og meget andet. Det er meget vigtigt, at I sender tilbagemelding på, hvorvidt jeres barn kan deltage i stævnet og hvorvidt I som forældre kan hjælpe til. I klubben regner vi med, at I kommer, hvis I har sagt OK, ellers står vi og mangler hjælp til et stævne! I nogle tilfælde kan I som forældre godt blive sat på som hjælpere til et stævne, hvor jeres barn ikke skal svømme. Det kan fx være, hvis/når vi afholder VÅM (Vestdanske Årgangsmesterskaber). Til sådan et stævne har vi brug for rigtig mange frivillige, da der er mange, der skal overnatte. Da vi ikke altid har så mange egne svømmere, der stiller op i den type stævne, har vi en forventning om, at andre forældre stiller op, og tager en tørn i køkkenet, eller hjælper med at stille borde og stole op. VÅM er et godt eksempel på, at vi alle løfter i flok, uanset om vores barn svømmer eller ej til gavn for klubben og dermed alle vores svømmere.

Når halvåret er gået, får I en opgørelse over, hvor meget I skylder for jeres børns deltagelse i stævnerne.

Ledelsen i K-afdelingen

Jeres barn hører under konkurrenceafdelingen, der ledes af et konkurrenceudvalg – i daglig tale benævnt K-udvalget. K-udvalget er underlagt bestyrelsen. K-udvalget består bl.a. af trænere og 1 repræsentant fra bestyrelsen. Udvalget beslutter hvilke stævner svømmerne deltager i, planlægger træningslejre mv.

Generel information om svømning

Svømmearter

De fire svømmestilarter kaldes fri (el. crawl), rygcrawl, brystsvømning og butterfly (fly). Fri kaldes fri, fordi svømmeren er fri til at vælge en hvilken som helst stilart. Der vælges som regel crawl, da dette er den hurtigste svømmeart. Sammensætningen af alle fire stilarter i et løb kaldes individuel medley – IM. I et IM svømmes først butterfly, dernæst ryg, bryst og der sluttes af med crawl.

Udstyr

Svømning kræver ikke det helt store udstyr, men der er alligevel en liste af udstyr som de fleste konkurrencesvømmere bruger:

Badedragt/bukser

Der findes mange mærker og forskellige designs. Det vigtigste for badetøj er dog, at det passer! Det må således ikke være for stort og selvfølgelig heller ikke for småt. Badetøj der sidder tæt giver mindst mulig modstand i vandet. Der er noget badetøj, der har længere holdbarhed end andet. Spørg træneren om dette, eller prøv at spørge i din lokale sportsbutik. Og husk hos Sportigan i Ringe får I rabat, hver gang I køber svømmerelateret tøj. Men der er ingen rabat, hvis man har glemt medlemskortet.

Svømmebriller

Svømmebriller er naturligvis også meget vigtige. Der findes mange mærker, men find et par der sidder godt og holder vandet ude. Det er en god ide, at have mere end et par svømmebriller. Specielt når du er til stævne, er det rart med et ekstra par, hvis nu elastikken skulle springe eller brillerne på anden måde skulle gå i stykker.

Badehætte

Det anbefales at svømmere med halvlangt/langt hår bruger badehætte. Det beskytter håret og holder det på plads, så det ikke generer. I kan købe klubbadehætter ved henvendelse til træneren.

T-shirts og shorts

Når man er til stævne, er det en god ide, at have T-shirts, shorts og sko med, som svømmeren kan have på, når der ikke svømmes. T- og K-svømmere får T-shirt og shorts fra klubben med navn og klublogo.

Træningsudstyr

Pull bouy: er et flydeelement som placeres mellem benene for at holde dem stille, så svømmeren kun koncentrerer sig om armene.

Plader: bruges til at holde armene stille og hovedet oppe for at isolere træningen til benene.

Sumos: Små svømmefødder der bruges til at styrke musklerne i benene.

Svømmestævner

Svømmerne deltager i et antal stævner afhængig af hvilket hold, de svømmer på. For alle svømmere i K-afdelingen gælder det, at der svømmes til FynSvøm-stævnerne, der er inddelt i forskellige niveauer efter hvilket hold og hvilke nåle svømmeren har opnået. Derudover deltager svømmerne i RSK International – klubbens største (og festligste) stævne. K1 og K2 svømmere deltager desuden i diverse kvalifikationsstævner og i Horsens Cup.

Herunder kan man læse lidt information omkring stævnedeltagelse.

Løb og holdkapper

Ethvert stævne kan have mange forskellige løb af forskellig længde og stilart, alt efter årgange eller stævnets art. Hvert løb består af et antal heats. Antal heats afhænger af, hvor mange svømmere, der er tilmeldt i de enkelte løb. Piger og drenge svømmer normalt ikke i løb sammen. Til stævner svømmes ligeledes holdkapper, hvor flere svømmere svømmer sammen. Typisk består en holdkap af fire svømmere. De to klassiske holdkapper er 4 x 100 fri, hvor alle svømmer fri, samt 4 x 100 medley, hvor de fire svømmere svømmer ryg, bryst, butterfly og crawl i nævnte rækkefølge.

Løbslængder

50 og 100 m er sprint løbene, hvor der oftest svømmes sprint fra start til slut. 200 og 400 m er de såkaldte mellemdistance løb, som kræver en fornemmelse af at økonomiserer med kræfterne, såvel som at kunne slutte af med en sprint. 800 og 1500 m er ”de lange løb” (distanceløbene), som kræver udholdenhed og en god evne til at svømme lige hurtigt hele løbet igennem.

Information om stævner

Ca. en uge før et stævne kan man finde informationsmateriale på klubbens hjemmeside. I dette materiale vil det fremgå, hvem der skal svømme ved stævnet, hvem der er officials, hvad tid der er indsvømning osv. Der etableres ikke fælleskørsel fra klubbens side, men I kan til enhver tid arrangere dette selv. Træneren indsamler telefonnumre og e-mails til brug for dette.

Madpakken til et stævne

Når du er til stævne har du brug for energi til at yde sit bedste. Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt, hvis du spiser dig stopmæt undervejs, så bøtter - der kan lukkes - med fx pastasalat (husk en gaffel), sandwich, tørret frugt og nødder, bananer, kiks og andet, der er let at spise og let fordøjeligt er velegnet. Agurkestænger og gulerødder er fine at gnave på mellem løbene, hvis der ikke er så lang tid imellem, og en håndfuld rosiner kan gøre forskellen, hvis man er gået sukkerkold.

Under stævnet er det vigtigt, at svømmeren holder sin væskebalance i orden. Dvs. at man har en drikkedunk med sig over alt. Den skal indeholde vand eller tyndt saftevand. Du skal hele tiden drikke meget vand, idet du ellers risikerer at blive utilpas, da der ofte er meget varmt i svømmehallen.

Stævnetasken

En stævnetaske skal indeholde badetøj, svømmebriller, evt. badehætte, 2-3 håndklæder, RSK-shorts, RSK-t-shirt, evt. sko og strømer, madpakke (se ovenstående) og drikkedunk.

Selve stævnet

Hver gang et heat startes skal der være fuldstændig ro. Dette gælder for alle - både svømmere, officials og tilskuere. Svømmere og officials ved som hovedregel dette, men desværre er der mange tilskuere, der ikke er klar over det.

Træner og holdleder har et program, så de hjælper svømmerne med at komme til start. Svømmerne skal dog være opmærksomme og holde sig i nærheden af træneren, da denne ikke har mulighed for at gå og lede efter de enkelte svømmere.

Efter stævnet bliver resultatlisten lagt på klubbens hjemmeside

Svømmerens tider

I kan til enhver tid tjekke jeres barns svømmetider ved at gå på hjemmesiden www.octostatistik.dk. Indtast brugernavn: rsk og kodeord: 1234. Her kan du søge på dit barns navn og se alle tider, bedstetider osv.

Svømmenåle

Som svømmer kan man erhverve forskellige svømmenåle:

Talentnål

Flippernål

Bronzenål

Bronzenål med sløjfe

Bronzedelfinnål

Bronzedelfinnål med sløjfe

Sølvnål

Sølvnål med sløjfe

Sølvdelfinnål

Sølvdelfinnål med sløjfe

Guldnål

Guldnål med sløjfe

Gulddelfinnål

Gulddelfinnål med sløjfe

Elitenål

Elitenål med stjerne

Der er fra Dansk Svømmeunion fastsat bestemte kravtider til erhvervelse af de enkelte nåle. Disse tider offentliggøres hvert år inden juli måned på Svømmeunionens hjemmeside og er gældende pr. 1. september samme år.

Alle nåle kan kun erhverves én gang, nemlig første gang svømmeren svømmer på eller under den fastsatte kravtid. Det betyder, at har man f.eks. erhvervet talentnål i 100 m fri svømning, så får man nålen for det løb. Svømmer man senere under talentnålstiden i en anden disciplin, får man altså ikke udleveret endnu en nål, da man nu er begyndt at "jagte" den næste svømmenål, nemlig flippernålen.

For at få sløjfe eller stjerne på nålen (dette gælder ikke talent- og flippernålene) skal man have svømmet på eller under kravtiden i 3 forskellige svømmearter. Det betyder, at første gang man svømmer under en bronzenålstid i f.eks. 100 m rygsvømning, får man udleveret en bronzenål. Når man desuden har svømmet under bronzenålstiden i f.eks. 100 m fri og 200 m medley, får man udleveret en bronzenål med sløjfe. Det er vigtigt her at huske på, at det skal være i 3 forskellige svømmearter, altså dur det f.eks. ikke udelukkende at være en god frisvømmer og svømme under kravtiden i 100, 200 og 400 m fri.

Svømmenålene bliver udleveret sammen med et diplom, hvorpå der står, hvilken nål man har erhvervet, i hvilken disciplin den er svømmet hjem, svømmetiden og dato for nålens erhvervelse.

Officials i Ringe Svømme-Klub

Når en klub har en konkurrenceafdelingen, deltager svømmerne også naturligt i stævner. Til stævner er der brug for dommere, eller ”officials” som det hedder i svømmesporten. Deres primære formål er at hjælpe til under stævnet, så svømmere, uanset hvor det foregår, konkurrerer på lige vilkår, og at stævnet afvikles ”hurtigt, ensartet og korrekt”.

Som tilskuer tænker man måske ikke så meget over de mange funktioner, der skal varetages under et stævne, for at svømmerne kan fungere optimalt. Men selv ved mindre stævner er der brug for 20 personer. Tænk på, at hver eneste bane skal have sin egen tidtager, informationen om tiden skal samles ind og afleveres i sekretariatet, som formidler resultatlisten. Samtidig med alt dette skydes starten af til et nyt løb. Alle personer/officials man ser omkring bassinet har deres helt specielle opgave at varetage, og alle ved nøjagtigt, hvad de skal gøre, fordi de har modtaget kursus i, hvorledes netop denne funktion udføres.

Ringe Svømme-Klub har gennem mange år formået at have en god bestand af dygtige officials, som næsten alle er hyret i forældrekredsen. En tradition som har betydet, at vi har kunnet deltage ved alle de stævner, vi har ønsket. Ofte er der krav om at en klub stiller med officials ved de stævner, vi deltager i. Vi vil gerne fortsætte med at have en bred vifte af uddannede forældre, så det ikke er de samme, der skal trækkes på hver gang. Vi kan kun kraftigt opfordre til, at I melder jer til kurserne, når de bliver udbudt. Oftest vil det starte med et tilbud om at blive tidtager. Dvs. man skal være fuldstændig fortrolig med stopur, hvilket I, sammen med andre let lærer på et par timer en eftermiddag/aften. Mange stopper her, men har man lyst, er det muligt at deltage i flere afsnit af en samlet uddannelse, og dermed få adgang til at indtage flere positioner rundt om bassinet. Vendedommer, måldommer, starter, ledende tidtager osv.

De fleste officials i Ringe Svømme-Klub deltager både ved lokale og udenbys stævner. Men vi forsøger at bruge officials, der har børn i bassinet ved det pågældende stævne.

Så meld jer trygt. Det er ikke særligt tidskrævende. Og vi har brug for jer!

Holdleder – hvad er det?

I Ringe Svømme-Klub bruger vi primært holdledere til de stævner, der forgår udenfor Fyn. En holdleder er med til svømmestævner sammen med svømmere og trænere, og skal tage sig af forskellige praktiske opgaver:

10 punkts vejledning til den øvede såvel som den uøvede holdleder i RSK:

  1. Det er ikke en nødvendighed, at du har forstand på svømning
  2. Du er med for svømmernes skyld
  3. Du er træneren behjælpelig i praktiske gøremål
  4. Du skal deltage i holdledermøde sammen med andre klubbers holdledere. Her gives praktiske oplysninger om eksempelvis bespisning, indkvartering, vigtige tidspunkter osv.
  5. Mind svømmerne om at de skal huske deres ting, og dan dig (sammen med træneren) et overblik over, hvor holdet skal sidde i svømmehallen
  6. Hvis der til stævnet er lavet en forplejningskasse med kiks, nødder eller andet, er du ansvarlig for denne herunder indkøb
  7. Mind svømmerne om at drikke og spise. Ved større stævner er det dig, der sørger for at have styr på spisebilletter (udleveres ofte ved holdledermøder)
  8. Hvis en svømmer er dårlig eller ked af det, er det dig der giver et skulderklap, hvis træneren er optaget af svømmere, der skal i vandet
  9. Du skal have et overblik over, hvor svømmerne er, opfordre dem til at heppe på kammeraterne og SØRGE for at INGEN tager fra stævnet uden en klar aftale, så ingen står alene tilbage eller mangler plads i bilerne
  10. Med andre ord er du sådan en mini mor/far, som er absolut uundværlig

Forældrenes 10 bud:

  1. Du må ikke overføre egne forventninger til dit barn. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt individ. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre, og pres det ikke til at gøre, hvad du tror er rigtigt og forkert. Det fine ved svømning er, at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor skal stræbe derefter.
  2. Du skal være en støtte uanset hvad. Der er kun et spørgsmål, du med rette kan stille dit barn, ”Har du det sjovt, med det du laver?” Hvis træning og stævner ikke længere er sjove, skal dit barn ikke presses til at fortsætte.
  3. Du skal ikke være træner for dit barn. Du har meldt dit barn ind i klubben, hvor der er kompetente trænere, der varetager denne opgave. Underminer aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Du skal ikke komme med råd og vejledning til træneren eller barnet, heller ikke under stævner. Det er trænerens opgave. Det vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner.
  4. Hvis du er med ved stævner, skal du være meget positiv. Kritiser aldrig dit barn eller træneren offentligt.
  5. Du skal erkende, at dit barn kan have frygt. 400 IM og 200 fly kan være meget stressende at overskue mentalt. I disse situationer er det helt i orden for svømmeren at være bekymret. Lad være at bagatellisere eventuel frygt. I stedet bør du opmuntre dit barn. Overbevis dit barn om at træneren ikke ville have foreslået det, hvis han/hun ikke mente, at dit barn kunne gennemføre det.
  6. Lad være med at kritisere officials hvis du ikke har lyst eller overskud selv. De er frivillige og gør det af interesse for sporten og efter bedste formåen.
  7. Ros dit barns træner. Forholdet mellem træner og svømmer er ganske specielt og bidrager til dit barns succes samt velbefindende. Kritiser aldrig træneren i svømmerens nærvær. Det vil kun skade forholdet mellem træneren og svømmeren, og i værste fald få indflydelse på svømmerens resultater.
  8. Lad være med at ”shoppe” efter ”den bedste klub”. Vandet er ikke mere blåt i naboklubben. Enhver klub har sine problemer at slås med, selv klubber der skaber mestre. Ofte har svømmere, der ofte skifter klub, svært ved at finde ind i kammeratskabet.
  9. Dit barn skal have andre mål end det at vinde. Det at give det bedste man overhovedet har i sig, er faktisk mere vigtigt end af vinde. En tidligere OL-svømmer sagde engang: ”Det var mit mål at sætte verdensrekord. Det gjorde jeg, men der var en anden, der også gjorde det, lige en anelse hurtigere end mig. Jeg opnåede mit mål og jeg tabte. Det gør mig ikke til en fiasko, faktisk er jeg meget stolt over, at mit mål er nået”.
  10. Forvent ikke at dit barn bliver olympisk mester. Der er kun ganske få pladser på holdet, der hvert fjerde år rejser til OL. Dit barns odds for at deltage på det hold er relativt lille. Svømning er så meget mere end OL, spørg bare træneren. Svømning giver selvdisciplin og sportmansship. Det giver selvtillid og god fysik, og så giver det livslange oplevelser og venskaber. Svømning skaber gode mennesker, og du skal være stolt af dit barn.

Forskellige ord og udtryk

For mange udenfor svømmesporten kan nogle af de ”fagudtryk”, der bruges i svømning virke uforståelige. Her er et forsøg på at forklare nogle af disse, som ikke allerede er nævnt i håndbog.

Disket: Slang for diskvalificeret. Dette sker hvis en svømmer foretager sig noget ”ulovligt” under et løb. Tiden opnået ved et diskvalificeret løb er ikke officiel, og kan ikke bruges siden hen. En diskvalificeret svømmer kan heller ikke placere sig på resultatlisten.

Diskløb: I enkelte stævner (Danske Mesterskaber for Hold) kan en klub, der har fået disket en svømmer, sætte en anden svømmer ind i de såkaldte diskløb, der afvikles i slutningen af et stævneafsnit.

Distance: Refererer som regel til de løb som er over 400 m

Dryland: Et engelsk udtryk som bruges om den styrketræning på land, som ikke involverer maskiner eller vægte.

Holdkap: Som regel et løb, hvor 4 svømmere svømmer sammen. Der findes mange forskellige holdkapper, men de to mest almindelige er 4 x 100 fri og 4 x 100 holdmedley – rækkefølgen er ryg, bryst, fly og crawl - altså ikke samme rækkefølge som IM – individuel medley.

IM: Slang for Individuel Medley som er det løb, hvor man svømmer alle fire stilarter: fly, ryg, bryst og crawl i nævnte rækkefølge.

Indsvømning: Opvarmning forud for et stævne. Ved nogle stævner kan en indsvømning starte op til to timer før stævnestart. Men det er vigtigt, at dit barn altid møder op til indsvømning.

Kortbane: 25 m langt bassin. Alle bassiner på Fyn er 25 m med undtagelse af Universitetssvømmehallen.

Kravtid: En tid som man skal have svømmet for at deltage i et stævne eller løb.

Langbane: 50 m langt bassin.

Negativit split: Hvis svømmeren svømmer hurtigere i den anden halvdel af løbet end på den første, taler man om negativt split.

Official: Dommer i svømning.

Splittid: Til konkurrencer tager træneren som regel tid for hver 25 m svømning. På den måde bliver løbet delt op i mindre og overskuelige enheder, som kaldes splittider. Splittider bruges ligeledes ved holdkapper for at se, hvor hurtigt hver af holdets deltagere svømmer.

Startskammel: Den platform, hvor svømmerne starter deres løb fra.

Streamline: Svømmerens udgangstilling fra væggen efter en vending eller et startspring. Svømmeren forsøger her at gøre sig så lang og strømlinet som muligt.

Teknikøvelse: En øvelse hvor man forsøger at rette fejl i svømmeteknikken eller at overdrive et bestemt aspekt af stilen.

Topning: Topning er tiden inden et vigtigt stævne, hvor træningsbelastningen nedsættes for at give svømmeren chance for at hvile sig og komme ovenpå fysisk såvel som psykisk.

Tyvstartsnor: Ved stævner er der opsat en tyvstartssnor, der sænkes ned i vandet, hvis overdommer mener, at der skal være omstart. Svømmerne stopper så op, når de når frem til snoren, der nu er i vandet.

Vendeflag: Vendeflagene er en snor med flag, som hænger på tværs af bassinet 5 meter fra hver ende for at fortælle rygsvømmere, at det snart er tid til at vende.

Årgang: Svømmerne konkurrerer som regel imod svømmere på deres egen alder, derfor har man lavet nogle årgangsgrupperinger. Hver årgangsgruppe har to årgange fx børn, som er født i 1994 og 1995.

Årgang gr. 3: Den yngste gruppe. Piger er 10 år og yngre og drenge er 12 år og yngre.

Årgang gr. 2: Piger er 11 og 12 år og drenge er 13 og 14 år.

Årgang gr. 1: Piger på 13 og 14 år og drenge på 15 og 16 år.

Junior: Piger på 15 og 16 år og drenge på 17 og 18 år.

Senior: Alle svømmere ældre end juniorårgangene.

Masters: Svømmere som er 25 år eller ældre. Der findes forskellige grupper helt op til 80 år og ældre.

Udarbejdet af bestyrelsen for Ringe Svømme-Klub. Redaktion afsluttet i september 2011. Revideret august 2012.


Rutevejledning