Ringe Svømme-Klub tilbyder en lille to-dages svømme-camp med titlen PåskeskÆG de to første dage af påskeferien.
Tilbuddet er til alle børn, der er fyldt 7 år (på dagen), og varer begge dage fra 9.00-15.00. Der er ikke en øvre aldersgrænse, og hvis der kommer en god flok"ældre" svømmere, vil der også blive udfordrende aktiviteter målrettet for dem!
 
Vi tilbyder denne PåskeskÆG, fordi:
* Vi gerne vil give mulighed for at vore aktive medlemmer også kan være aktive i ferier 
* Vi gerne vil "sætte en slutspurt ind" kort før svømmesæsonen holder sommerferie
* Vi har fået ideen til disse camps fra nogle forældre - på et super godt forældremøde
* Vi gerne vil fastholde vore medlemmer i svømmesporten 
* Fordi vi har købt tre nye svømmedyr, der også gerne vil en masse i vandet i påskeferien!! 
* Fordi vore instruktører Katrine og Cecilie bare så gerne vil møde de mange glade svømmebørn - igen - og på en camp, hvor de er endnu mere sammen end til almindelig træning.  
 
Dagene bliver med masser af sjove og spændende lege og aktiviteter både i svømmehallen og i hallen, og der bliver svømmeteori, spil, fritid og samvær. Begge dage er der varieret og sund frokost, serveret af cafeen. Der er frugt og drikkelse til deltagerne - og selvfølgelig er der påskeskÆG! 
 
Tilmelding foregår på www.rsksvoem.dk. Her skal du finde "EVENTS", hvor du kan tilmelde og betale med det samme.
Tilbuddet henvender sig både til klubbens svømmere, og alle andre, der har lyst til at deltage! 
 
Mange glade hilsener fra Katrine og Cecilie - instruktør på PåskeskÆG - og 
Troels Stubager - formand Ringe Svømme-Klub
 
Evt. spørgsmål kan rettes til: 
Katrine:  katrine2212@gmail.com eller 24 44 79 08
Troels: stubager@midtfyn.net eller 28 11 24 88