Klubmodul henter siden
DINO Nytårscamp
Tilmeldingsfrist er overskredet

DINO Nytårscamp - i svømmehallen.

Efter juleaften, juleferie og nytårsaften skal der ske noget helt andet! Du skal onsdag, torsdag og fredag i svømmehallen for at lege, svømme, hygge og klatre på DINO! Skolen starter først om mandagen i ugen efter, så i stedet for at kede dig - så meld dig til en helt ny DINO-Camp.

Ringe Svømme-Klub har købt en DINO, der er et stort badedyr med hoved og arme, som alle børn vil elske at kravle, sidde og balancere på. Den 4 meter lange DINO ligger på maven og dens skjold på ryggen er trekantet, så det fungerer som en rutsjebane for børn. DINO er et perfekt badedyr til svømmehallen!

Vi håber, at alle de tilmeldte får en god og alsidig oplevelse i vandet og samtidig får nogle dejlige dage i rigtig godt selskab med andre svømmeinteresserede børn – og instruktørerne.

Ringe Svømme-Klub har gennem 15 år arrangeret AquaCamp i sommerferien, men det er helt nyt med en camp ved nytårstid. Det er dog de samme instruktører, der kommer og arrangerer, finder på, leger, spiller, serverer - og passer rigtig godt på alle!

Svømmehallen i Ringe har inden for det sidste år fået lagt fliser i det store bassin, nye fliser rundt om bassinerne og skiftet bagvæggen af mursten til glasvæg ind til det nye varmtvandsbassin. Derfor afvikles DINO Nytårscamp under fantastiske forhold.

Vi leger og svømmer i svømmehallen (svømmeundervisning, boldlege, spring, fangelege, dykker, fanger, klatrer med meget mere ). Når vi ikke er i svømmehallen, er vi i en af hallerne for at lege og hygge. Måske går vi en tur - afhængig af vejret. Hvis du ikke er den helt store vandhund, skal du ikke lade dig skræmme af svømmehallen, ikke alle er lige store vandhunde, og du kan sagtens være med. Vi har spisepause og hyggestunder i nabo-lokaler, og der er meget samvær med de andre tilmeldte søde unger.
Og så skal vi også en tur i varmtvandsbassinet!

Info:

Hvornår: Uge 1:
Onsdag 2.januar 2019 kl. 09.00-15.00
Torsdag 3.januar 2019 kl. 09.00-15.00
Fredag 4.januar 2019 kl. 09.00-15.00

Sted: Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 5750 Ringe
Hvem: Børn i alderen 7 – 12 år (skal være fyldt 7 år før første dag på DINO Nytårscamp)

Tilmelding: Foregår samtidig med betaling på www.rsksvoem.dk

Pris: 450,- kr. for de tre dage

(Stiger til 495,- kr fra og med 26.december)

(Gebyr: Tilmeldingsgebyr på 12,- kr.)

Med i pris: Ud over alle aktiviteter i vand og andre steder, er der frokost, frugt og drikkelse hver dag.

Ret til ændringer forbeholdes!

Arrangør: Ringe Svømme-Klub

Nærmere informationer kan fås hos:  
Katrine Hvistendahl Hansen, mail: katrine2212@gmail.com, tlf. 24 44 79 08
Ringe Svømme-Klubs formand, Troels Stubager, stubager@midtfyn.net eller 28 11 24 88.

Tilmeldte
26 /50
Tilmeldingsfrist
01.01.2019
Tidspunkt
02.01.2019 kl. 09.00 - 04.01.2019 kl. 15.00
Sted
Midtfyns Fritidscenter
Pris
495,00 kr.

Rutevejledning