Klubmodul henter siden
Træningslejr Tyrkiet 2022 1.rate
Tilmeldingsfrist er overskredet
Så er detaljerne for træningslejren i efterårsferien 2022 på plads.

Det bliver mega fedt, mega godt, mega hårdt og mega luksus.

Turen går denne gang til dejlige Tyrkiet.

Vores hotel ligger på sydkysten af Tyrkiet. Et område som er kendt for varme, lækre strande og stor gæstfrihed. Hotellet hedder Tui Blue Xanthe, er 5-stjernet All-inklusive resort, og så ligger 50-meter bassinet, hvor vi skal træne, kun 150m fra hotellet. Der er ca. 60km fra Antalya Lufthavn til hotellet.


Hotellet har været en del af Yak Sport Rejsers program i mange år, og får kun roser. Frem Odense var afsted sidste efterår, og de har også kun godt at sige om hotellet.

Rejsen foregår fra torsdag d. 13. oktober 2022 til torsdag d. 20. oktober 2022. Forventelig afrejse fra Billund Lufthavn er kl. 19.35, hvilket betyder afgang fra Ringe med bus kl. ca. 15.00 torsdag eftermiddag. Vi lander i Billund igen torsdagen efter kl. ca. 18.45, hvor bussen vil bringe os tilbage til Ringe. Vi skal flyve med Pegasus Airlines.

På hotellet overnatter vi på 3-sengs værelser. Der er mulighed for at benytte styrketræning for de større svømmere. Vi spiser 5-stjernet buffet både til morgenmad, formiddagssnack, frokost og aftensmad.

Prisen for rejsen er kr. 4.500,- pr. person.

Dette inkluderer bus til/fra Billund, fly tur/retur, bus i Tyrkiet, overnatning på 5-stjernet hotel med 4 daglige måltider, 2 gange træning hver dag (1,5-2 timer pr. Gang), frugt og vand, 2xhåndklæde hver dag.

Betalingen skal falde ad 2 gange. Første rate på kr. 2.250,- skal betales ved bestilling. Anden rate på også kr. 2.250,- skal forventeligt betales medio august, men vi venter på den endelige dato. Vi sender reminder ud til alle tilmeldte.

Tilmeldingen skal falde meget snart, for at vi kan være sikre på flybilletterne og I skal derfor tilmelde senest onsdag d. 18. Maj.

Da vi kun er afsted i en uge, vil der ikke blive nogen udflugter - vi bliver med andre ord inden for resortet og den tilhørende strand.

Husk at deltagelse ved træningslejren kræver et aktivt medlemskab af RSK i sæson 2022/2023 på enten K1, K2, K3, K+ eller KEF. I forhold til K3, er det kun nuværende medlemmer i sæson 2021/2022, som tilbydes deltagelse.

Vi har selvfølgelig trænerne med hjemmefra, samt 3 forældre.

De 3 forældre er Sonja Damsted, Bo Nørregaard Jensen og Gitte Hemmeløff. Hvis I har spørgsmål til turen, så sig endelig til.

Tilmeldte
38 /45
Tilmeldingsfrist
19.05.2022
Tidspunkt
13.10.2022 kl. 15.00 - 20.10.2022 kl. 21.00
Sted
Tui Blue Xanthe, Side
Pris
2250,00 kr.

Rutevejledning