Til alle medlemmer i Ringe Svømme-Klub.
 
Før solen og sommerferien for alvor rammer Midtfyn har vi lidt informationer fra Ringe Svømme-Klubs bestyrelse.
 
Renoveringen af svømmehallen skrider frem og er blevet langt mere omfattende end i første omfang:
* Der kommer fliser i det store bassin
* Der skiftes fliser rundt om både det store og det lille bassin
* Flot nyt varmtvandsbassin åbner, og der kommer glasvæg mellem den gamle svømmehal og varmtvandsbassinet
* Der kommer nye startskamler og søjlerne males hvide
* Herrernes omklædningsrum totalrenoveres
 
Desværre er der kommet nogle forsinkelser, hvilket betyder:
* Det store bassin åbner 2.oktober
* Varmtvandsbassinet åbner 30.oktober
* Det lille bassin åbner ca. 13.november.
 
Det er vi selvfølgelig i bestyrelsen rigtig ærgerlige over, men vi ønsker, vi trods dette får det aller bedste ud af de fantastiske nye faciliteter. Vi har drøftet situationen siden vi blev orienteret torsdag, og besluttet således:
* Sæsonen skubbes for samtlige hold, så den ordinære sæson afsluttes 31.maj (i stedet for 30.april)
* Halvdelen af holdene i det lille bassin flyttes de første to gange til varmtvandsbassinet og starter derfor sæsonen 30.oktober
* Samtlige klubbens medlemmer inviteres gratis til "Store Badedag" i Nyborg Badedag to gange i næste sæson
* Medlemmer, der svømmer i varmtvandsbassin og det lille bassin, kan få kontingent for en måned (uden svømning) tilbagebetalt.
* Klubbens talent- og konkurrencesvømmere samt triatleter starter sæsonen på Berns pr. 15.august.
 
Vi vender tilbage med mere information sidst i august måned. Skulle du alligevel have brug for kontakt inden da, er du velkommen til at rette henvendelse til klubbens formand Troels Stubager på mail: stubager@midtfyn.net eller tlf. 28 11 24 88.
 
Bestyrelsen ønsker alle en god sommer - vi glæder os til at se Jer alle i pragtfulde omgivelser i løbet af efteråret
Mange hilsener formand Troels Stubager

Rutevejledning